Mit “digt”, Sorte Støvler åbnede en dør, jeg troede lukket for altid. Nu er den åben, og der er meget at lære her. Jeg er trådt ud af en skygge, der har hærget mig i mange år. Jeg lever og har omfavnet skyggen/mit monster! Derfor får i det igen. Og så lige en særlig tanke til Mathilde Falck for hendes ord…

Året går på hæld og vintervejret kravler dejligt ind over vores smukke land. Snelandskabet udfolder sig så smukt så smukt. Ilden buldrer lystigt i brændeovnen. På denne tid af året bruger jeg en stund på at reflektere over året. Skriftligt. Den skriftlige reflektion er en del af min hverdag. En del af mit indre eventyr. Fortid - nutid - fremtid.

For ganske få måneder siden, da jeg begyndte, at skrive “politidigte” og de døre det åbnede op for. Døre der virkelig var lukket og boltet. De blev åbnet. Det var smukt, er smukt og jeg har en stærk fornemmelse af, at alt nu er muligt. Det var så fedt. Jeg gik på vandet. Mere blev til rigtig meget. Så begyndte det at smuldre.

Kunsten at falde i…. igen og igen og igen og igen og igen og igen!! Være menneske.

Når det sker. At vi falder i gryden, hvor vi møder det i os vi ikke ønsker. Møder det vi er bange for. Der, hvor vi dømmer os selv. Dømmer andre for vores egne fejl. Det er også deres skyld. Sårer andre fordi vi er gået ned ad den vej igen. Usikkerhed, angst, ensomhed, frustration og overvældelse. Vi bliver overvældet af vores følelser.

Fællesskab. Værdierne… Tilhøre. Blive mødt og set. Oplevelserne. Dele. Inspirere. Reflektere. Accept. Bløde værdier. Åbenhed. Kommunikation. Nervesystemet. Belastning. Overbelastning. Konstante alarmberedskab. Kærligheden. Hjertet til vores familier. Naturlige reaktioner. Hvem viser vejen?

Mine første møder med oplevelserne og mørket. Det at bevæge mig ind i skyggerne var hos Søren Christensen, Manuvision-kropsterapeut. Kroppen bliver åbnet op. Lag bliver skrællet af. Der bliver skabt tillid og tryghed mellem mennesker. Mennesker, der kun lige har mødt hinanden. Det er møder. Mennesker bliver set og mødt. Der, hvor kroppen tager over for sindet. Det kan gøre så uendelig ondt, men kan samtidig være så uendelig smukt at opleve

Politifolk, rigtig mange, er som mig, rigtig rigtig dygtige, til at holde ud. Det kan vi gøre i virkelig lang tid!! Den dag vi ikke kan holde ud, så handler vi, igen. Gør lige noget mere. Så vi kan holde ud igen. Lidt længere. En dag stod jeg bare der. På vagt, og anede ikke, hvad der ramte mig! Jeg var bange… blev bange.

“Hold nu kæft en gang bavl af en overskrift” - er forståeligt nok din første tanke. Jeg fik for nogle år siden et hjemmelavet bogmærke af min dejlige pige, Selma. Dengang jeg begyndte at meditere eller svæve som vi kalder det hos os:) Et bogmærke med en hvis ironi. Vi forsøger, ofte, at grine og helt åbenlyst af meget af det jeg foretager mig… vi skal huske, at grine ad vores egen lort!!! Derfor denne overskrift. Set i det himmelske lys nedenstående er skrevet i:)

Jeg har givet mit fulde JA!! Jeg sidder fast. Jeg bliver bange. Oplever frygt. Angst. Jeg bliver forvirret. Magtesløs. Mister troen. Dømmer andre og mig selv. Jeg fejler.

Nedenstående er min daglige medicin. Min måde at deltage i livet. Følge min sti. Fællesskab. Erfare og opleve at være i live med alt det indebærer:) ok jeg har lige været på retræte så bær over med mig:) (Heinrich Johansen - Firekeeper, tjek ham ud)

Sidste fase. Påklædning. Uniform. Grej. Sorte støvler. Kontrol. Magtmidler. Våben. Ladegreb. Natkøkkenet. Vores base. Frirummet. Ligesindede. Vi forstår. Forståelse. Det sikre. Oplevelsernes brødre. Vi er betjente.

Verden er designet til at smide udfordringer efter os. Det er hårdt, hvis du hvert efterår skal udfordres af mørket og mørke tanker, der forhindrer dig i at leve. Livet er flydende og forandrer sig konstant. Vi fejler og det kan være store skridt på vejen mod succes. Hvordan kan vi navigere i livet og de skuffelser vi vil møde?

Aftensmad. Familien. Søn. Datter. Mor. FAR! Overhoved. Kongen. De små blikke. Uskyldige. Børn. Underdanige. Trykkede. Fars humør. Hvor er han? Hvem er han? Forsøger at aflæse. Håb. Tilbeder. Glatter ud. Forsøger. Få et smil. Blive set. Blive mødt.

Søvn er det sted i mit liv, hvor jeg tillader mig at være hysterisk:)!! Vi kender alle, hvordan det er at vågne op efter bare en nats dårlig søvn. Vi er langt fra den bedste udgave af os selv. “Dårlige” beslutninger bliver truffet. Måske får du ikke trænet eller brugt dagen på de redskaber, der gør dig godt. Vejen til den knap så gode kost bliver kortere. Det er på baggrund af én nats dårlig søvn.

Jeg var i går ude og gå en tur og bade i havet med min kære ven, Martin. Når vi mødes har vi altid rigtig gode snakke om livet. Stunder jeg sætter enormt meget pris på. Vi snakkede, blandt meget andet, om usikkerhed og ærlighed. Ærlighed overfor os selv. Den usikkerhed, vi mærker indeni, men udstråler noget andet udenpå og til vores omgivelser.

Vi bliver mænd, født af uniformen. Vi bærer ilden. Vi bærer håbet og drømmene. Værdierne. Deler vores fortællinger. Lyden af sorte støvler. Vejen er fremad, når den er tilbage for alle andre. Kun kamp og kæmp eksisterer. Budbringere af sorg. Slukkere af livet og kærligheden. Skæbner. Sociale lag.

Den intelligente krop. Vi er præget af vores krop, sind og omgivelser. Kroppen står ikke uden sindet og sindet står ikke uden kroppen. Hvordan lytter vi til vores krop? Jeg har ikke svaret!

Vi kan forsøge, at lære vores krop at kende. Gå på opdagelse og være nysgerrige på, hvad der foregår i os. Du skal selv finde ud af, hvad der virker for dig. Du skal selv gøre arbejdet. Brug en god ven, familie, en behandler, en træner, der kan lytte, give sparring og måske pege dig i en retning. Vær opmærksom på, at du formentlig indeholder de svar du har brug for og søger.

Det er kun mig, der kan fixe mig!! Jeg søger inspiration og guidning hos forskellige lærere. Suger deres viden, og tager det bedste, og integrerer det i mig. Placerer det i min cirkel. Det er en “evig” søgen. Livet forandrer sig hele tiden, og vi ved ikke, hvad den næste dag bringer! Jeg leder efter de lærere, der selv har gået vejen.

Indenfor en kort periode har jeg befundet mig i to ekstremer. Forberedelsen og hjemkomsten. Jeg har talt med flere, der efter deres VQ, har mistet lysten til mad, de havde som en vane i deres liv. Det har jeg på ingen måde! 1 måned efter, var jeg tilbage i den modsatte ende af madpyramiden. Kortvarigt føltes det fantastisk. Indtil gamle mønstre som ukontrolleret vrede, hårde kommentarer, følelse af ligegyldighed med mig selv, frustrationer, pludselig gråd, og gamle traumer(Se indlægget “tøsedreng”) kom snigende.

Hvis du har en passion - er du inspireret til at løfte dit liv - hvis du ønsker at se, hvad du virkelig indeholder, eller hvor langt du kan nå, og hvad der virkelig er muligt for dig? Venligst undlad genvejen. Den eksisterer ikke…

Jeg er nybegynder udi denne kunst det er at meditere. Efter min Vision Quest og hen over sommeren mistede jeg fokus omkring meditationen. Det sidste år har jeg mediteret 30 min. dagligt. Nu er jeg igang igen og ovenstående opstod i mig. Træne bevidst, vågent nærvær, træne fokus og igen og igen vende tilbage til mig selv og min vejrtrækning vækker samtidig min kreativitet. Min vej bliver tydelig for mig… og derfor denne lille guide med tips.