MEN. Tidligere kunne jeg virkelig skabe min egen tankestrøm. Tage tankerne videre og blæse det op til en anden virkelighed. En virkelighed der ikke er/var sand. Ud fra situationer i hverdagen. Det kan være mødet med familien. Små uoverensstemmelser. Når Lene blot er den hun er, og det ikke lige passer ind i min opfattelse af tingene! Så står skilsmissen for døren som eneste udvej:)

Min dag kom, hvor det ikke længere var en mulighed. “Buldre” fremad. Det fik en ødelæggende effekt på min krop. En dyster og destruktiv følelse. Jeg forsøgte at presse igennem og fandt til slut mig selv stående i kælderen, ved vasketøjet, grædende i flere timer uden at vide, hvordan jeg kom op igen. Efter den dag stoppede mit politiliv endeligt.

Årsagen til dit ubehag behøver ikke være noget stort! Det kan være hvad som helst, der “vælter” dig den dag. Andre dele af vores liv kører hele maskineriet som smurt og vi lever uden begrænsninger og forhindringer. Andre dage er det svært, da det vi har med os bliver vakt til live.

Self-compassion. Kraften ligger i at være mindful om vores lidelse. En kæmpe mental krammer. Sæt pris på tingene som de er. Vær taknemlig for den virkelighed der er nu. For den du er!

Jeg var sikker på, at jeg var tæt på et sammenbrud sidste sommer. Jeg har virkelig kæmpet en skyttegravskrig indvendig. Det dybe i mig der kalder. Den jeg er. Og det gamle, jeg’et, der stædigt og grådigt gør alt for at holde mig fast. Jeg har stået med en følelse af at alt var muligt! For at finde ud af, at det er det sandelig ikke…

Vi træffer valg ud fra det vi oplever og erfarer. Ud fra intuition. Automatismer. Mønstre. Livet der flyder afsted og den energi, der opstår. Lene traf det valg at blive. Det var modigt… men et valg fra hjertet. Jeg valgte, at jeg ikke skulle forblive den person jeg var blevet. Så igen leder det mig til gamle mønstre. Opvækst. Vaner. Tanker. Handlinger. Følelser. Der er konstant små og store valg.

Denne tekst er gammel vin på nye flasker. Men, for mit vedkommende kan jeg stå på kanten og kigge ned i det her hul. Jeg ved jeg ikke skal tage det skridt, men det sker alligevel. Jeg hader det og det irriterer mig:) Min skyttegravskrig…

Vi ønsker på ingen måde, at vi reagerer ud fra menneskets mørke side! Men, vi kan komme i situationer, der presser os så meget, skubber os ud over kanten. Vi når et “breaking point”. Hvor fornuften og det gode giver plads til en irrationel opførsel, hvor brændstoffet er vrede, misundelse, jalousi, hævn, frygt, og endda lysten til at bruge vold. Ondskaben i os. Det sted, hvor det ultimative kan ske!

Jeg er begyndt, at tænke over, hvad jeg tror I har lyst til at læse om!?

Jeg er begyndt, at tænke over, hvordan jeg får flere til at læse med!?

Jeg er begyndt, at tænke over, hvad I synes om det jeg skriver?!

Der er ALLE de andre. Dem er der heldigvis mange af! De børn og unge mennesker, der lige nu, i tusindvis laver gymnastikopvisninger over hele landet. Det danske foreningsliv. Klubberne. Fællesskab - Relationer - Kærlighed - Mod - Glæde & Stolthed. Børn og unge. Med deres trænere. Stolte forældre i hallerne. Den energi, smil, den umiddelbarhed, spændingen, nervøsiteten, forløsningen. Efter mange timers træning i haller over hele landet. Det er umuligt ikke at blive rørt. Uanset niveau så hylder vi fællesskabet.

Ud over det, forsøgte jeg at ændre alt for meget på en gang. Der var ikke rigtig noget der lykkes. Som jeg ofte skriver om, så blev jeg i den proces trukket væk fra, hvem jeg er. Grådighed og begær. Skyld og skam. Tvivl. Hjælpeløshed. Jo mere jeg ønskede forandring, det mere gik jeg i den modsatte grøft. Den udøvende magt dømmer og straffer. Min dommer og hammer slog ganske hårdt. Jeg fodrede mine dårlige vaner og tanker.

Store dele af vores liv kigger vi på andres styrker og svagheder. I en tidlig alder, bliver vi præsenteret for de to begreber fx. i sportens verden. Som hold og som individualist. Vi lærer at bruge vores styrker mod modstanderens svagheder. Ser, hvor de har sprækker vi kan bryde gennem og vinde. Samtidig forsøger vi, at bruge vores styrker til at skjule vores svagheder. Hvis vi selv kender dem? Og er opmærksomme på dem. Måske arbejder vi endda på at styrke vores svage side.

B er en helt utrolig modig kvinde! Det arbejde hun har lagt for dagen. B har virkelig gået vejen. Accepteret, at der ikke findes nogen genvej. Ganske langsomt er B blevet opmærksom på, at den hun var, da vi mødtes første gang ikke er hendes sande jeg. De seneste måneder har mennesker omkring hende givet udtryk for. På forskellige måder og i forskellige sammenhænge, hvem B er og hvad hun indeholder. Det er helt utrolig rørende at være vidne til. Fra ikke selv at kunne “tage imod” og kun give. Så er det ved at vende.

Marcus spurgte for et par år siden, om jeg ville beskrive det arbejde og det forløb jeg var i under ham. Gennem 2 år. Jeg sad og læste det igen den anden dag. Blev meget rørt over vores tid sammen. Hvordan et tilfældigt møde kan være så afgørende for et liv. Mit liv. Min families liv. Her 5 ½ år senere vores møde, at det jeg lærte og bragte ind i mit liv fortsat er mit udgangspunkt. Min struktur og fundament. Jeg er fortsat af den vej og dykket dybere… endnu dybere. Bygget en tro, tillid, kærlighed og et håb jeg ikke troede var muligt dengang.

Jeg spejlede mig i andre. Undervisere, dem jeg gik på hold med, og mange andre. Opdagelsen og oplevelsen af ikke at være god nok. Det fortalte jeg mig selv. Desværre meget ofte. Til sidst troede jeg på det. Det er modbydeligt at have den grundfølelse. Så jeg stoppede. Gav op! I enkelte tilfælde blev jeg hængende længere tid, men tanken om ikke at være god nok, blive god nok, blev ved med, at tæske mig…

Hvis du bliver ved med at starte igen så forsvinder din vane aldrig. Undgå, at hvis du misser 1, 2 eller 3 dage så giver du op. Du har fx siddet og skrevet dagbog hver morgen. Så misser du 2-3 dage. Start igen. Tanken, Hvad er der i vejen med mig. Frustration. Jeg er dårlig til det her. Jeg kan ikke gøre det her. De kan let opstå. No big deal - start again. Øvelsen er at lade det passere. Start igen.

Når livet flyder afsted bemærker vi måske ikke altid den relation vi har med en anden person. Den respekt vi har for hinanden. Den rejse vi er på sammen med fælles interesser for fx. bevægelse og træning. Som behandlere. Som mennesker. Åbenheden og ærligheden overfor hinanden. Den person, der kan sætte et støttende ord på livet, når det rigtig folder sig ud. Det er Jesper!

Din tid, dine timer er en gave. De er virkelig værdifulde. Vi tager dem for givet og værdsætter ikke vores tid. Dagene er fyldt af rutiner og vi er ikke opmærksomme, vågne eller bevidste om, hvad vi gør. Hvor blev alle de timer dog af?

Ny start effekt, nyt år, ny måned, nyt kvartal. Nyt år - nyt dig. Hvor længe holder optimismen og entusiasmen. Den nye start er et fantastisk brændstof, der desværre ofte brænder ud inden vi er nået i mål = skabt den nye vane, det vi ønsker for os selv. Vi har brug for en strategi til fortsat at fylde på optimismen og entusiasmen. Vi har brug for støtte.

Ordene er en vidunderlig støtte for os. Når ordene støtter og udvikler din træning. Fra informationssøgning til træning. Den direkte oplevelse. Vi læser noget, der virkelig giver mening for os. Vi mærker en dejlig lækker følelse af inspiration. FEDT. Men hvis det stopper her, så ændrer vi ikke noget.